Humlehuset

Om Humlehuset

Besøg Humlehusets hjemmeside

Velkommen til Den integreret institution Humlehuset.
 
Humlehuset er et nyt børnehus, der ligger på Carl Jacobsensvej 23.b, lige ved ny Ellebjerg station i valby.
 
Vi åbnede institutionen d.1.2.2014 i helt nye lokaler,og her modtog vi de første søde børn.
Vi startede stille op med 4 børnegrupper i aldersgruppen 0-6 år, og vi er nu endt med at have 7 børnegrupper.
 
Humlehuset har åbent fra mandag til fredag i tidsrummet 06:00-18:00.
 
Fokusområder


  • Økologi

  • Idræt, leg og bevægelse

  • Kunst som udvikler

  • Udeliv

Værdigrundlag


Humlehusets værdigrundlag er baseret på nedenstående værdier, men da vi er et helt nystartede, skal rammerne fyldes ud af det personale der kommer i takt med at huset vokser.



  • Vi møder børnene i øjenhøjde, anerkender deres forskellighed og behov.

  • Vi anerkender børnenes følelser og giver plads til dem. Vi Handler ud fra hvor det enkelte barn befinder sig rent følelsesmæssigt.

  • Vi taler med børnene i et roligt leje. Hvis der er behov for korrigering, sker det i en bestemt, men kærlig tone.

  • Vi viser børnene hvordan, man fungerer i et fælleskab og stiller større og større krav til den enkelte, når vi vuderer, at de er parate.

Dette værdigrundlag praktiseres blandt andet ved


Vi hilser på alle børn og forældre, når de kommer om morgenen. Vi sørger for at få ting at vide, som kan have betydning for barnets dag i Humlehuset. I må gerne hjælpe os ved selv at fortælle:



  • Om barnet har sovet godt om natten.

  • Om barnet har spist som det plejer til morgen.

  • Om barnet er ked af det, eller om der er sket noget, som barnet kan have brug for at tale med en voksen om i løbet af dagen.

Ved dagens slutning hilser vi på forældrene og fortæller dem, hvis der er sket noget, der kan have betydning for resten af dagen, f.eks. hvis barnet ikke har sovet eller spist så meget. 


Praktiske informationer


Afleveringer og afhentninger.


  • Af hygiejnemæssige årsager, bedes i tage jeres sko af, når i kommer ind i huset.
  • Vi beder jer vaske hænder sammen med barnet, når i afleverer og når i henter. På den måde kan vi begrænse forkølelse og sygdom.
  • Vi har morgenmad mellem 6:00 og 8:00 i salen.
  • Humlehuset er mobilfri zone.

I er velkommen til at kontakte os for yderligere spørgsmål og en rundvisning.

Pædagogisk leder : Charlotte Johansen

Mobil: 27648180

Mail: dn21@buf.kk.dk


Adresse

Humlehuset

Carl Jacobsens vej 23 b

2500 Valby

Telefon: 36193000

E-mail: 37658@buf.kk.dk

 

Find os

Du kan finde os med Rejseplanen, hvis du er med bus eller tog

Se "Rutevejledning" på kortet, hvis du er i bil eller på cykel.


Vis stort kort